Jeg er uddannet Salgsassistent med Speciale i Sport og Fritid, så jeg har arbejdet og brugt rigtig meget tid på/sammen med alt det fine, nye og dyre sportstøj man kan finde i diverse sports butikker.
I forbindelse med jobbet skaber man automatik nogle behov og præferencer som ikke er nødvendige. Jeg brugte flere 100 kroner, måske 1000, hver eneste måned på nyt trænings tøj - også selvom jeg ikke trænede. Og det var endda med personalerabat og diverse tilbud.
Jeg forelskede mig rimelig hurtigt i Nike(!), deres lækre design og kvalitet, men bestemt IKKE prisen! 699,- for et par trænings thights er jo direkte tosset!
Men jeg har altså skufferne der hjemme fyldt op med nyt og fint Nike trænings tøj - for TÆNK hvis jeg engang fik brug for netop lige dét stykke Nike.
Jeg har dog efterfølgende fundet ud af at trænings tøj ikke nødvendigvis behøver hedde Nike, eller koste en formue, for at være lækkert.
Så jeg er begyndt at mixe forskellige mærker og derved skabe min egen stil, og så det er noget trænings tøj jeg føler mig tilpas i, også foran spejlet.
Jeg forelskede mig engang i nogle sorte, super fine trænings bukser, fra Nike (suuuk!), de kostede desværre bare 899,-. De havde det fineste mesh-stof på lårene og bag på leggen.
Efter noget tids søgen fandt jeg en tilsvarende model i H&M, super super fin kvalitet, og til kun 199 kroner. Jeg ELSKER dem!
Til bukserne købte jeg den sødeste lyserøde yoga top i, ja hold fast, Lidl ! Den er super dejlig at have på, og som en bonus er den seamless. Den har en rigtig fin "flettet" detalje i ryggen.
Hvis du ikke er til de "vilde" farver findes der også en grå og en sort variant.
Toppen gav jeg kun 39 kroner for.
Hvem havde troet at man kunne få det lækreste nye trænings tøj for bare 238 kroner ?! Ikke mig!
Men giv mig ret - det er da klart sjovere når man kan få lidt mere for sine penge ? Og hér er der hverken gået på kompromis med kvalitet, eller design.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar