Vi har alle dage hvor alt synes at gå galt, eller bare være noget rigtig rod! - sådan en dag har jeg haft idag.
Lige fra da jeg slog øjnene op i morges vidste jeg at det her ville blive en "rodet" dag.
Jeg har derfor hele dagen set frem til at skulle have fri fra arbejde så jeg kunne komme i fitness og få brugt en masse energi, og få styr på mine tanker. Men her fortsatte "rodet" bare, det føltes hvertfald ikke færdigt da jeg gik hjem fra fitness. SUK!
Lettere irriteret cyklede jeg hjem - i modvind (STORM!).
Jeg havde heldigvis nogle rester i køleskabet fra den anden dag som jeg kunne varme, så jeg ikke skulle bruge så meget tid på aftensmaden.
Bagefter blev yndlings musikken sat på, på fuld gas. Jeg fandt min nyindkøbte "fitness måtte" frem, så jeg kunne få lidt "styr" på nogle af mine trænings øvelser som ikke ville lykkes i fitness centeret.
Det lykkedes mig heldigvis at tæske mine mavemuskler godt og grundigt. Jeg endte med en god følelse i maven og en god fornemmelse i hele kroppen af, at endelig var der noget der ville lykkes for mig.
Det er okay at have "dumme" dage, og dage hvor man springer træningen over. Jeg er på ingen måde fanatisk med min træning. Men jeg kan mærke på min krop hvilken forskel det gør for mig. Nogle dage er overskuddet, energiniveauet, humøret (eller andet) slet ikke til at jeg skal bruge et par timer i fitness - jeg ved dog hvilken forskel det gør når jeg kommer afsted alligevel, eller laver lidt øvelser på fitness måtten her hjemme.
Det kan godt være at træningen så ikke får 200%, men 50% er også meget bedre end 0%.
Jeg er stolt over at jeg for det første kom afsted i fitness efter arbejdet, og selvom det ikke var nogen succes fik jeg alligevel klaret det jeg skulle da jeg kom hjem, i stedet for bare at smide mig på sofaen og ligge der - jeg er stolt af mig selv.
Det behøver ikke at være 12 km. løb - 3 km powerwalk er også GODT NOK. Det behøver ikke være 1 times styrketræning i fitness - en halv time på fitness måtten der hjemme er også GODT NOK.
Lyt til din krop, og gør det der føles bedst for DIG!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar